TRINE ROSS REJSER

- et ganske lille rejsebureau med hele den store kunstverden som rejsemål!

Jeg elsker kunst – ligesom jeg altid har elsket at rejse! Og for mig er kærligheden til kunsten og passionen for at rejse endda tæt beslægtet, idet både mødet med kunsten og med andre andre kulturer kan åbne for nye perspektiver og vise, at der er langt flere muligheder og veje at gå gennem verden, end vi er vant til at tro.

Jeg glæder mig derfor gevaldigt til at dele disse møder med jer! Jeg glæder mig til at tage jer med til de mest forrygende destinationer, hvor jeg vil introducere jer til fantastiske kunstværker, præsentere jer for spændende kunstnere – og invitere jer med på mine foretrukne lokale restauranter. Og jeg vil hele tiden dele ud af både min viden og passion – og samtidig blive klogere på jeres indtryk og tanker.

Det er kort sagt en drøm, der går i opfyldelse for mig! Og ved at have stiftet mit eget ganske lille rejsebureau med hele den store kunstverden som rejsemål, har jeg sikret mig, at du får den bedste oplevelse hele vejen igennem rejsen (og endda også efter hjemkomsten).

Trine

Tilmeld dig nyhedsbrevet for tidlig information! klik her!

Vidunderlige Wien er nu for første gang på programmet fra 31. marts til og med 4. april, 2025! Og sikke en kunstrejse, der venter os! Fokus bliver på byens mest berømte kunstnere, Gustav Klimt og Egon Schiele, men der bliver også plads til en håndfuld andre kunstnere af absolut højeste karat, som vi oplever på museer i verdensklasse!

Kunst og rejser

Velkommen til Trine Ross Rejser – et ganske lille rejsebureau, der er fuldstændig specialiseret i kunstrejser. Disse er planlagt og guidet af mig, Trine Ross, magister i Kunsthistorie, kunstanmelder på Politiken, blogger på www.trineross.com, foredragsholder, forfatter og holdkaptajn på DRK’s Kunstquiz siden 2010.

Det er mig, der udvælger og guider igennem på samtlige rejser, hvor vi skal besøge det bedste kunstverdenen har at byde på, fra internationale museer over historiske monumenter til kunstnernes egne værksteder.

Jeg har også sikret mig at vi spiser skønt, sover dejlige steder og kommer gnidningsfrit både frem, tilbage og rundt undervejs, ligesom turistskatter, drikkepenge og frivillige klimakompensationer er inkluderet i mine priser, så du kan koncentrere dig fuldtud om at opleve kunsten!

Trine

Klimavenligt og behageligt

Når vi rejser, gør vi det så behageligt og klimavenligt som overhovedet muligt. Det betyder, at vi kører i egen bus til Berlin, og flyver med de bedste flyselskaber, når vi skal længere væk. Og når vi skal det, inkluderer prisen en klimakompensation, udregnet efter internationale standarder.

Dejlig mad og skønne hoteller

Vel fremme indlogerer vi os på virkelig gode, centrale hoteller og spiser sammen på skønne, lokale restauranter. Der er altid både en velkomsts- og en afskedsmiddag på programmet, ligesom vi spiser frokost sammen langt de fleste dage. Det giver en dejlig stemning og mulighed for gode samtaler – og så venter der os virkelig dejlig mad!

Små hold og lokalkendte guider

De lokalkendte guider leder os rundt i byen, hjælper til, hvis der er praktiske problemer og taler selvsagt sproget flydende. Og så er de udvalgt for deres faglighed, kombineret med personlighed. Rejseholdene er små, 15-18 personer, så der er mulighed for rent faktisk at stille spørgsmål, samtale og falde ind i hverdagslivet, dér hvor vi kommer frem.

Kunsten som omdrejningspunkt

Og så er der selvfølgelig det helt centrale; kunsten, der er omdrejningspunkt for alle rejserne. Både når vi kommer tæt på nogle af verdenshistoriens største værker, og med bag scenen i de nutidige kunstnernes værksteder – er det alle steder jeg elsker højt og ikke kan vente med at dele med jer.

Både ny og erfaren

Selvom mit lille rejsebureau er nyt, er det registeret under Rejsegarantifonden – og jeg har adskillige års fantastiske erfaringer at trække på.
Dét kan du læse mere om i afsnittet nedenfor.

Tidligere rejsedeltagere siger: