KUNSTREJSE TIL VENEDIG

Tag på kunstrejse og biennale med Trine Ross til vidunderlige Venedig 11.-15. november 2024

Kunstbiennalen i Venedig, som afholdes hvert andet år, er verdens ældste, største og stadig mest betydningsfulde. Men Venedig er også vidunderlig i sig selv, ligesom byen huser flere kunstsamlinger af international karat. Sammen skal vi opleve det hele: både Biennalens bud på det sidste nye og værker, der har halve årtusinder på bagen!

Sidstnævnte findes først og fremmest i Galleria dell’Accademia, som huser Venedigs største kunstskatte, som  ‘Stormen’ af Giorgione, samt flere værker af Hieronymus Bosch, Tizian og hele familien Bellini!

Vi besøger også den storslåede Scuola Grande di San Rocco og lægger hovederne godt tilbage, så vi virkelig kan se Tintorettos mesterværker – malet på loftet!

Men mest af alt handler det om Venedig Biennalen og derfor skal vi sammen opleve både udvalgte pavilloner i Giardini, gennemgå gruppeudstillingen i Arsenale og opleve de dele af biennalen, der findes i palazzoer spredt ud over vidunderlige Venedig!

Igen har jeg valgt det bedste af det bedste ud og præsenterer både de valgte værker og kunstnerne bag, fra kunsthistoriens vingesus til Biennalens samtidskunstnere.

På kunstrejsen til Venedig har jeg allieret mig med britiskfødte Sarah Cater, som er uddannet guide, taler flydende italiensk og som også er min lokale guide på kunstrejserne til Firenze. Sarah ved stort set alt, der er værd at vide og så taler hun et smukt og letforståeligt engelsk.

Kunstrejse til Venedig 11.-15. november 2024

Kunstrejse til Vidunderlige Venedig i Biennaleåret 2024

DKK 21.900,- tillæg for enkeltværelse 3.500,-