Logo Trine Ross Rejser-kopi

TRINE ROSS REJSER

KUNSTREJSE TIL MADRID

Tag med Trine Ross på kunstrejse til mageløse Madrid 09.-13. marts 2025, hvor der venter os spanske mesterværker på stribe!

På denne 5-dags-kunstrejse skal vi både stå ansigt til ansigt med verdensberømte mesterværker og opleve Madrids mindre kendte kunst-oaser, hvor private kunstsamlinger, arkitektur og haveanlæg går op i en højere enhed.

Vi vil med andre ord veksle mellem det monumentale og intime, men hele tiden vil fokus være på kunsten, sådan som man kun kan opleve den i Madrid.

Madrid er berømt for sin gyldne kunsttrekant, ’Triángulo del Arte’, der udgøres af tre forrygende museer: Prado, Thyssen-Bornemisza og Reina Sofia, der hver har deres særlige fokusområde. 

Det er således på Prado vi møder Goyas to versioner af den henslængte Maja og Velázquez’ gigantiske ‘Las Meninas’, hvor vi bliver inviteret med ind i hans arbejde som hofmaler. 

Picasso er heller ikke til at komme udenom i Madrid, og det er på Reina Sofia man finder hans mest berømte maleri, det gigantiske ‘Guernica’, der både er et kunstnerisk mesterværk og en milepæl i den politiske kunsts historie.

Men som sagt skal vi også opleve oaser i storbyen, som den bibliofile kunstsamler Lázaro Galdianos hjem og kæmpe kunstsamling, hvor vi finder endnu flere værker at både Velázquez og Goya. 

Og så står vores venner på Academia de Bellas Artes parat med en forrygende samling, der, blandt meget andet, byder på fantastiske Zurbarán og finurlige Arcimboldo, der er kendt for at skabe ansigter af frugt, fisk eller, som her: forårsblomster!

Fordi vores kunstrejse ligger i det tidlige forår, kan vi se frem til et vejr, der ikke er så ulidelig varmt som i sommermånederne. Og hvis vi er lidt heldige, så fanger vi de første forårstegn, som nok skal lokke både os og madrilenerne ud på byens mange udendørs serveringssteder, hvor vi kan suge de spanske solstråler til os i fulde drag!

Madrid har en levende restaurantscene og vi skal smage os igennem adskillige specialiteter – for vi spiser altid godt på mine kunstrejse!

Og så bor vi på et super centralt hotel med 4 stjerner, så vi er sikre på at også basen fungerer perfekt. Hvilket også er nødvendigt, når nu vi har så fuldt og fantastisk et program foran os i mageløse Madrid!

Kunstrejse til Madrid 09.-13. marts 2025

DKK 19.900,- tillæg for enkeltværelse 2.900,-

Alt dette er med i prisen for fem fantastiske kunstdage i Madrid: Fly København-Madrid t/r, transport mellem lufthavn og hotel t/r, 4 overnatninger på 4 stjernet hotel, morgenmad på hotellet, velkomstmiddag med vand, vin og kaffe, 3 frokoster med vand, vin og kaffe, afskedsmiddag med vand, vin og kaffe, lokal transport med bus/metro, samtlige entréudgifter, samt alle drikkepenge til chauffører, restauranter og desuden alle turistskatter. Og så, selvfølgelig, Trine Ross som rejseleder og min søster Ditte, som medguide. Prisen inkluderer iøvrigt, at der bliver plantet træer som modvægt til CO2-forbruget.

Hvad du selv skal betale:

Evt. mad på udrejsen, 2 x aftensmad på egen hånd, forplejning på hjemrejsedagen, samt hvad du måtte få lyst til at købe til dig selv eller andre undervejs! 

Husk endelig også at have gyldig rejseforsikring og afbestillingsforsikring.

Bemærk, at der endnu kan forekomme mindre ændringer i programmet.